Sådan renser vi spildevandet

Energiforsyningen sørger for rensning af det spildevand, der udledes af husholdninger og virksomheder i Køge Kommune. Det drejer sig dagligt om 20.000 kubikmeter vand.

Vandet renses på tre måder:

  • Mekanisk, så bl.a. slam, sand og småting fjernes fra spildevandet
  • Biologisk, så organisk stof som ammonium og nitrat fjernes. Ammonium og nitrat er gødningsstoffer, der bruges i landbruget.
  • Kemisk, så tungmetaller og uorganiske stoffer fjernes.

85 pct. af vandet bliver renset på Køge-egnens Renseanlæg, og resten renses på 9 mindre renseanlæg i kommunen.  Efter rensning bliver vandet ledt ud i Køge Bugt.

Nogle ejendomme i landområder har egen bundfældningstank/samletank og er ikke tilmeldt kloaknettet. Bundfældningstanke/samletanke skal være tilmeldt den kommunale tømningsordning.