Vandforsyning
Det er Energiforsyningens opgave at sikre, at kunderne altid har rent drikkevand i vandhanerne.
Energiforsyningen har to vandværker, der hvert år leverer omkring 2,4 millioner kubikmeter vand til kunderne i området fra Slimmingevej i syd til Lyngvej i nord og motorvejen i vest. Se kort over vandforsyningsgrænser her.
70 procent af vandet leverer vi til private husstande, 20 procent til virksomheder og 10 procent til institutioner.
Vandets hårdhedsgrad i Køge udgør 22dH (hårdt)
Vores opgaver
Vi udbygger og renoverer løbende Energiforsyningens 5 kildepladser og 19 råvandsboringer. Herudover udbygger og renoverer vi ledningsnettet og andre tekniske installationer i forsyningsområdet.
Her kan du se nogle af vores opgaver:
- drift og administration af vandmålere
- reparation og udskiftning af vandledninger
- renovering af råvandsboringer
- overvågning af vandkvaliteten



